For mange familier er camping den ideelle rejseform: du er i naturen, børnene kan bevæge sig frit, og de behøver ikke rejse lange afstande for at udforske et smukt sted. Hos Pintrip-værterne er du omgivet af landelige omgivelser, dyr, du kan bl.a. klappe dyrene eller se, hvordan landbruget fungerer. Flere Pintrip-værter er dyreparker, hvor du også kan komme helt tæt på dyrene. Her kan du bl.a. se papegøjer, geder, påfugle, aber, æsler og mange andre dyre. Fælles for disse steder er, at de er formidable til at formidle til store og små.
Museumsbesøg for de mindste
I Pintrip Guide er der flere små private museer, og det er der naturligvis en særlig grund til. Vi vil nemlig gerne støtte op om de små museer, som i den grad kæmper for deres lokale seværdighed. På de små museer kan du få særlige fortællinger, og vi opfordrer til, at du bruger lidt tid på at besøge det lokale museum, når du besøger en af Danmarks byer. Du kan sagtens tage børnene med på museum og gå på jagt i de sjove og spændende fortællinger og aktiviteter. Særligt her i sommerferien har museerne ekstra fokus på at give de mindste en uforglemmelig oplevelse.
Aktion i børnehøjde
Hvis du har lidt ældre børn med rundt i autocamperen, så er der også aktiviteter for dem i Pintrip Guide. I årets Pintrip Guide er der bl.a. en klatrepark, en gokart park og flere fodboldgolf baner. Her er der rig mulighed for at være aktiv sammen som familie, og det er nemt at få flere timer til at gå hvert sted. En anden mulig aktivitet er også de mange fiskesøer i Pintrip Guide. Hvem ved, måske får I aftensmaden på krogen, og dermed kan I slå to fluer med et smæk.