PINTRIP MED CAMPINGVOGN
Pintrip har siden 2023 også budt campingvogne velkommen. Det skyldes både stor efterspørgsel og vores erfaring med, at mange campister rejser på samme måde som autocampister: de søger naturskønne stop, ro og lokale oplevelser – og ikke nødvendigvis traditionelle campingpladser.
Hos Pintrip mener vi ikke, at man skal sættes i bås ud fra hvilket køretøj man rejser i. Det vigtigste er, at man respekterer værten og følger Pintrips retningslinjer.
Det er altid værten selv, der bestemmer, hvilke køretøjer de ønsker at tage imod. Derfor skal det respekteres, at nogle værter ikke har mulighed for at modtage campingvogne. Hvis en vært ikke har campingvogn-ikon på sin profil, betyder det, at campingvogne ikke er velkomne – og man bør derfor ikke kontakte værten for at spørge om undtagelser.
Hvis du rejser med campingvogn uden toilet, er det vigtigt, at du kun overnatter hos værter med adgang til toiletfaciliteter døgnet rundt. Disse værter er markeret med et WC-ikon i appen.
Hold øje med ikonet
I dag tager ca. 130 af vores 300 værter imod campingvogne. Disse værter er markeret med et campingvogn-symbol i appen, og du kan også filtrere søgningen, så du kun får vist værter, der er egnet til campingvogne.
Med campingvogn i Europa
Ønsker du at rejse med campingvogn uden for Danmark på Pintrip manér, findes der også lignende netværk i Europa. Et udvalg af Pintrips samarbejdspartnere tager imod campingvogne, afhængigt af lokale regler og værternes muligheder.
Du kan blandt andet benytte netværk som Nortrip, Landvergnügen og Agri Camper.
Bemærk, at Agri Camper kun kan benyttes med en 100 % selvforsynende campingvogn.
Med campingvogn i Europa
Ønsker du at rejse med campingvogn uden for Danmark på Pintrip manér, findes der også lignende netværk i Europa. Et udvalg af Pintrips samarbejdspartnere tager imod campingvogne, afhængigt af lokale regler og værternes muligheder.
Du kan blandt andet benytte netværk som Nortrip i Norge og Sverige, Landvergnügen i Tyskland, Schweiz og Østrig og Agri Camper i Italien.
