Bliv Pintrip-vært


 

Byd autocamperturister velkommen hos dig

Har du en gård, et stemningsfuldt landsted, en vingård, et bryggeri, en kro, et mejeri, en specialproduktion – eller blot en smuk placering med plads til en autocamper – og ønsker du at åbne dit sted for Pintrip-medlemmer – så hører jeg meget gerne fra dig.

Du er også velkommen til at kontakte mig direkte på 22 37 95 88 til en uforpligtende samtale om mulighederne.

Sådan fungerer det:

Som Pintrip-vært stiller du 1-3 holdepladser til rådighed på din ejendom uden faciliteter. Gæster kan opholde sig i op til 24 timer ad gangen.

Det er gratis at være en del af Pintrip. Vi afholder udgifterne til skiltning og markedsføring, og du sørger for opsætning af skiltene hos dig.

Vi optager nye værter løbende året rundt. Fra vi modtager din tilmelding, til du er synlig i appen, går der cirka én måned. 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Henriette Rask

Ansøg som Pintrip-vært

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Vilkår for værtsskab

1. 
Jeg er indforstået med gratis at stille det i kontrakten antal skrevne egnede holdepladser til rådighed for Pintrip-medlemmer på min private grund i maksimalt 24 timer.

2.
Pintrip-medlemmer er ved ankomst forpligtet at bekræfte deres Pintrip-medlemskab ved at fremvise gyldigt medlemskort. For gæster uden gyldigt medlemskort kan jeg henvise til vores hjemmeside www.pintrip.eu. Her sælger vi digitale medlemskaber, så det er muligt at blive Pintrip-medlem med det samme og benytte pladserne.

3.
Det er for mig 100% omkostningsfrit at være Pintrip-vært.

4.
Jeg er ikke forpligtet til at tilbyde faciliteter i form af toilet, strøm, bad, bortskaffelse af affald og lign. Men services kan dog tilbydes – også mod en rimelig betaling, f.eks. bad til kr. 20 (2-3 euro). Det er også muligt at samle faciliteterne og f.eks. tilbyde strøm, bad og toilet til 50 kr. pr. vogn. Vi anbefaler, at der afregnes allerede ved ankomst.

5.
Der er ingen forpligtelse i forhold til køb.

6.
Pintrip ApS stiller skilte til rådighed i forhold til at markere holdeplads og pile-skilte, der viser vejen dertil. Skilte leveres eller fremsendes inden sæsonopstart. Jeg får desuden hvert år mit eget personlige Pintrip-medlemskab (værdi 399,- DKK).

7.
Aftalen løber fra marts til marts og fortsætter løbende, med mindre det skriftligt er meddelt Pintrip ApS, at man ønsker at udtræde af ordningen senest 1. oktober. Ønsker man at udtræde af ordningen skal udlånte skilte returneres til Pintrip.

8.
Pintrip hæfter ikke for aftaler mellem vært og gæst. Skader på løsøre er ligeledes et forsikringsmæssigt forhold mellem vært og gæst, i det tilfælde det måtte opstå.

9.
Materialer, foto, informationer etc. må udelukkende benyttes på markedsføringsplatforme og marketing/pressemateriale i forbindelse med Pintrip. Data opbevares sikkert og formidles ikke til tredjepart.

10.
Pintrip forpligter sig til at behandle personoplysninger i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger. GDPR reglerne finder anvendelse for aftalen, hvorefter der skal indgås en aftale vedrørende fælles dataansvar parterne imellem om nødvendigt.

11.
Pintrip ApS kan til enhver tid opsige samarbejdet, hvis aftalen misligholdes.

Ofte stillede spørgsmål

Er det lovligt at modtage autocampere?

Ja. Som lodsejer må du gerne stille en holdeplads til rådighed for autocampere på din private grund.

Da gæsterne overnatter gratis, betragtes det ikke som erhvervsmæssig udlejning. Du behøver derfor hverken erhvervstilladelse eller særlig godkendelse fra offentlige myndigheder.

 

Har mine gæster behov for strøm, vand, sanitære faciliteter og lignende?

Nej. Pintrip-gæster forventer ikke særlige faciliteter, da de medbringer det nødvendige selv.

Hvis du vælger at tilbyde strøm, vand eller andre faciliteter mod betaling, kan det dog gøre din holdeplads endnu mere attraktiv.

 

Hvad koster det at være Pintrip-vært?

Det er gratis at være Pintrip-vært.

Pintrip afholder alle udgifter til skiltning, markedsføring og annoncering.

 

Kan autocampere uden toilet også bruge Pintrip?

Kører man i autocamper uden toilet kan man kun overnatte hos værter, hvor der er toiletadgang 24/7. 

 

Kan jeg informere Pintrip-medlemmer om en begivenhed eller et arrangement?

Ja. I Facebook-gruppen Pintripper kan du som vært dele opslag om begivenheder, arrangementer og andre relevante aktiviteter.

Gruppen giver dig mulighed for at kommunikere direkte med Pintrip-medlemmer og skabe opmærksomhed om det, der sker hos dig.

Hvor mange holdepladser skal jeg stille til rådighed?

Som Pintrip-vært skal du kunne tilbyde 1-3 holdepladser på din grund.

 

Hvor længe bliver mine gæster?

Pintrip-gæster må opholde sig på pladsen i op til 24 timer.

Vores erfaring er, at de fleste ankommer sidst på eftermiddagen og rejser igen næste formiddag.

Som vært fastsætter du selv seneste ankomsttidspunkt.

Hvordan kan jeg forvente, at pladsen efterlades?

Vores erfaring er, at autocampere generelt efterlader pladsen pæn og ryddelig.

Pintrip-medlemmer er vant til at færdes med respekt for både værter og omgivelser.

Hvad gør jeg, hvis jeg har rettelser til min side i løbet af sæsonen?

Har du ændringer eller vigtige rettelser til din side, bedes du kontakte os hurtigst muligt på 22 37 95 88 eller på mail henriette@pintrip.eu, så vi kan opdatere dine oplysninger i Pintrip-appen.

Det er vigtigt for både dig og dine gæster, at informationerne altid er korrekte og opdaterede.

Kan jeg forvente, at alle gæster handler hos mig?

Der er ingen købspligt for gæsterne.

Vi opfordrer dog vores medlemmer til at vælge værter, som de har en reel interesse i at besøge. Det skaber den bedste oplevelse – både for gæst og vært.