Pintrip har længe haft lyst til at teste en Hero Camper af, og i påsken fik vi mulighed for det.
c. Påsken faldt tidligt i år, og det kølige marts vejr indbød ikke ligefrem til en tur ud i det blå, men Hero Camperen er isoleret, så det var ikke noget problem at holde varmen. Camperen viste sig at var en pålidelig følgesvend på vores lille tur, og den gav os mulighed for at overnatte på skønne steder. Vi benyttede os af Pintrip netværket, hvor vi vidste at vi var velkommen og kunne have en tryg base.
Vi overnattede ved en gård i Vestjylland den første nat, hvor vi parkerede på græs ved en lille sø med udsigt til både høns og køer. Om morgenen spurgte ejeren, om vi havde lyst til at se ham fodre dyrene. Vi fik mulighed for at følge med på markerne og i staldene, hvor vi så ejeren fodre både høns, køer og heste. Efter at have vinket farvel med hænderne fulde af friske, nylagte æg, satte vi kursen mod den næste Pintrip-vært – en kalkgrube i Midtjylland. I gruberne blev vi mødt af et fascinerende syn af flagermus, og vi begav os ud på en særlig trolderute gennem skoven. Bagklappen på Hero Camperen gemmer på et rummeligt, integreret udekøkken. Så da vi vendte tilbage til Hero Camperen, kogte vi vand til varm kakao og nød fuglesangen omkring os i skoven. Hos begge Pintrip-værter, omgivet af naturen, følte vi, at Hero Camperen var helt hjemmevant.
Jeg blev imponeret over Hero Camperens komfort og bekvemmelighed. Selvom det er en kompakt camper, så er der stadig masser af plads til at leve og sove komfortabelt. Og det er et stort plus at den kan trækkes af næsten alle køretøjer. Hero Camper og Pintrip er en god kombination, for hvor Hero Camperen giver frihed og mulighed for at udforske, giver Pintrip mulighed for at overnatte og få ekstraordinære oplevelser hos værter, hvor man føler sig velkommen og kan parkere i trygge, naturskønne omgivelser. Man får virkelig det bedste fra begge verdener!
Alt i alt kan jeg kun give Hero Camper min varmeste anbefaling, og jeg er helt sikkert på, at det ikke var min sidste overnatning i en Hero Camper. Det er nemt og bekvemt at leje en Hero Camper, og det giver dig en ideel mulighed for at udforske alle de muligheder, som camperen har at byde på, og nyde friheden. Og Hero Camperen er helt perfekt til en weekendtur!
Nicoline/Pintrip