Det er sommer, og for mange betyder det også ferie og tid til at komme helt ned i gear, til at spise is og læse bøger, og bruge tid med venner og familie. Juni slog solskinsrekord og var knastør, til gengæld så har juli hovedsageligt bestået af regn og byger, så nu længes vi igen efter sol og varme, så strand, grill og kolde øl atter kan komme på programmet igen. Ja, det er ikke uden grund, at danskerne er det folkefærd i verden, der taler mest om vejret.
Vi melder snart udsolgt af 2023 Pintrip-medlemskab med fysisk guide
Det er tydeligt at se, at sommerferien allerede er godt i gang for de fleste. I skrivende stund har vi kun 50 Pintrip-medlemskaber med fysisk guide tilbage på vores hjemmeside, så mange rejser allerede rundt i Danmark med et Pintrip-medlemskab i hånden, og tanken gør os glade og meget taknemmelige. Derfor forventer vi også at kunne melde udsolgt af Pintrip 2023 med fysisk guide indenfor de næste par uger på vores hjemmeside. Efterfølgende vil det kun være muligt at købe Pintrip 2023 med fysisk guide hos vores forhandlere.
Hvis du ikke når at købe et 2023 Pintrip-medlemskab med fysisk guide inden vi melder udsolgt, så vil det stadig være muligt at købe 2023 digitale medlemskaber på vores hjemmeside.
Sommerferie uden for Danmarks grænser
Det er tydeligt at se og mærke, at rejselysten er stor og at mange vælger at holde deres sommerferie uden for Danmark i år. For salget af medlemskaber til de andre lande i Europa er nemlig gået forrygende i år. I skrivende stund har vi følgende medlemskaber tilbage på vores hjemmeside:
Nortrip (Norge): 8 medlemskaber
Landvergnügen (Tyskland): 8 medlemskaber (udsolgt fra forlag)
France Passion (Frankrig): 7 medlemskaber
Espana Discovery (Spanien): 3 medlemskaber
Swede Stops (Sverige): 1 medlemskab
Vi har allerede udsolgt af medlemskaber til Bauernleben (Østrig), Brit Stops (Storbritannien) og Swiss Terroir (Schweiz), men de kan købes på deres respektive hjemmesider.
Ferielukket hos Pintrip
Her på kontoret går vi også på ferie, og derfor holder vi ferielukket i uge 29 (15-23.juli). I den uge sender vi ikke bøger og telefonen er lukket, men vi besvarer som altid akutte henvendelser hurtigst muligt på e-mail, dog kan længere svartid forekomme.
På grund af ferielukningen, sender vi de sidste bøger afsted fredag d. 14 juli. Så hvis du skal være sikker på at modtage enten et Pintrip medlemskab med fysisk guide eller et medlemskab til en af de andre lande, så bestil senest torsdag d. 13 juli.
Vi håber I alle får en dejlig sommer, tag os endelig, når I er ude på eventyr eller skriv om jeres oplevelser i vores Facebookgruppe Pintripper.