Jette og Søren bor i Nyborg, og de har en helt fast rutine, når de kører afsted i autocamperen, Jette bestemmer destinationer og Søren styrer autocamperen. Førhen havde de en båd, men de har haft autocamper i 10 år nu, og de er glade for friheden. De har været Pintrip-ambassadører i godt og vel et års tid nu, og de hjælper os bl.a. med at finde nye Pintrip-værter på Fyn. Parret har selv brugt Pintrip Guide rigtig meget, og de nyder at komme steder hen, hvor de aldrig har været før.
Vi har stillet Jette og Søren 3 spørgsmål
Kan I nævne jeres 3 Pintrip-favoritter?
Det er svært at vælge tre favoritter, for vi har kun haft gode oplevelser, og vi har endnu ikke nået at besøge alle Pintrip-værter, men vi har især nydt at besøge Agger Vin og Parkgolf (s. 207), for vi fik en fin modtagelse og smagte en dejlige rosevin. Stedet ligger utroligt smukt, og køreturen derned er ligeledes rigtig flot. Desuden er der mulighed for en aktivitet, hvilket er rigtig godt. Den anden af vores favoritter er Bruunshåb Gamle Papirfabrik (s. 81). Der havde vi også et rigtig fint ophold, vi fik set fabrikken og vi talte lidt med de kunstnere, der var i gang med forskellige opgaver på stedet. Den tredje favorit er Rønnely (s. 279). Vi besøgte dem sidste år i september, og selvom de havde travlt med at høste, fik vi anvist en plads mit i travlheden, hvilket vi synes var så fint. Der så vi hvordan vores grøntsager i butikkerne bliver fordelt, vi gik en tur rundt og fik et godt indblik i hvordan landbrugsjorden ved Lammefjorden bliver udnyttet.
Er der et område i Danmark, som I synes er særlig godt at udforske i autocamperen?
Ja, vi nød meget vores tur rundt i Odsherred, da vi på forhånd ikke kendte meget til denne del af Danmark.
Hvorfor er I Pintrip-ambassadører?
Vi er ambassadører fordi vi gerne vil støtte og udbrede konceptet, og fordi vi nyder at komme til mange forskellige steder i Danmark.