Dark Sky Mandø – Program
Dato: Tirsdag d. 21. april – onsdag d. 22. april 2026
Mødested:
Vadehavscentret
Okholmvej 5
Vester Vedsted
6760 Ribe
Dark Sky Mandø PROGRAM tirsdag d. 21.04.26:
10.45: Mødetid ved Vadehavscenteret.
11.00: Vi kører over Låningsvejen i samlet trop. Det er muligt at køre over fra kl. 9.00–15.00
Kører nogen over tidligere? Giv os venligst besked på tlf.: 20122823, så vi ikke står og venter forgæves. Desværre kan man ikke nå et besøg på Vadehavscentret d. 21, men muligheden er der d. 22., når vi er tilbage igen. Der er åbent 10.00 – 16.00.
Overnatning: Vi kører direkte til campingpladsen på Mandø. Hver især skal gå over til Ellen i Brugsen og betale for overnatning. (85 kr. pr person, 25 kr. pr vogn, evt. strøm 35 kr.)
Prisen er inkl. bad og toilet.
Her kan man også bestille rundstykker til næste morgen, hvis dette ønskes.
12.30 Frokost i Fællesrummet med egen medbragt madkurv. Plus yderligere info.
Forslag til AKTIVITETER om eftermiddagen:
14.00 Mødes vi ved museet. Jesper vil tage os med på tur langs strandstien til møllen, hvor han vil berette om møllens ”liv”. Besøget er gratis; men en skærv til vedligeholdelsen er velkomment.
Mandø Mølle | Dansk Mølleforum
Mandø Museum. Et skipperhjem fra 1800-tallet. Koster 25 kr.
Mandø Museum – Mandøhuset | Vadehavskysten. Her får vi en fortælling om livet i huset og på Mandø. Det er faktisk et lille spændende hus.
Den lille kirke er også et besøg værd.
18.30: Vores egen medbragte aftensmad spiser vi i velkomstcentret Stalden, der ligger lige bag campingpladsen.
19.30 går vi ned til Redningsstationen, hvor Birgit vil berette om kampen mod havet. Længere nede findes Stormflodssøjlen, hvorfra vi vil nyde solnedgangen. Birgit går med og her vil hun introducere os til en app m fløjtespil, som blev komponeret eksklusivt til åbningen af Dark Sky Mandø. Hun vil fortælle mere dernede.
Retur til Stalden, hvor Birgit vil indlede vores Dark Sky oplevelse med en mindre beskrivelse og et powerpoint show. Der kan også stilles spørgsmål vedr. selve Mandø.
Når tiden er inde går vi til Stjernekiggerpladsen – ca. 200 m. Læs Dark Sky Park på Mandø Her findes en del gode råd til turen. Turen varer 1 – 1,5 time. HUSK varmt tøj. Vi får udleveret stole og tæpper; men da vi er stillesiddende, kan det godt blive køligt (koldt).
Dark Sky Mandø – PROGRAM onsdag d. 22.04.26:
For de der måtte ønske det kan vi spise morgenmad i fællesrum på campingpladsen.
Vi siger farvel og man kan køre over vandet, når man ønsker det, dog mellem 10.00-16.00.
Pris:
Dark Sky tur:
100 kr. pr person som går til guiden og Fællesrådet for brug af deres kikkerter/pandelamper/stole/tæpper
Tilmelding:
Senest dagen før til irenmads@gmail.com og 100 kr pr. person sendes til Irene’s mobilpay 20122823
Der er en begrænsning på 25 personer. Først til mølle og derefter venteliste.
OBS:
Ved aflysning får man hele beløbet tilbagebetalt. Vel mødt og vi glæder os til nogle hyggelige timer OG at stormen denne gang bliver væk!
NB: Hvis vejret er godt, tager vi vores cykler med og bliver på øen et par dage ekstra. Vi vil geocache, så hvis nogen ønsker det, kan I tage med os. Nybegyndere er også velkomne, vi skal nok hjælpe jer i gang med verdens bedste hobby ;o)))